Skip to content
Kundvagn
Shoppa nu
Logga in
Sök efter produkter på vår webbplats
Se mer

Handelsbetingelser for PetiteKnit

 

PetiteKnit
Børglumvej 13, 1.
8240 Risskov
E-mail: support@petiteknit.com
CVR: 36335955

 

Adresse- og mailoplysninger

Sørg altid for at tjekke, at du har oplyst din adresse og mailadresse korrekt.

Hvis der er fejl i den oplyste mailadresse, vil du ikke modtage en ordrebekræftelse, link til download af digitale filer eller trackingnummer på din ordre.

 

Ordrebekræftelse

Du modtager en ordrebekræftelse på den oplyste mailadresse umiddelbart efter køb.

Modtager du ikke denne ordrebekræftelse, bedes du kontakte os på support@petiteknit.com.

 

Betaling

PetiteKnit modtager online betalinger med Visa, Maestro, MasterCard, MobilePay og PayPal. Betalingsmulighederne kan variere afhængigt af faktureringslandet.

Alle beløb på hjemmesiden er inklusive moms.

Hjemmesiden bruger følgende valutaer til prissætning:
Denmark - Kroner (DKK)

PetiteKnit benytter en sikker betalingsserver, der krypterer alle oplysninger med SSL-protokol, hvilket betyder, at dine data er sikre og ikke kan læses af andre udefrakommende.

 

Levering

Alle opskrifter er digitale, og kan downloades umiddelbart efter købet. Der sendes desuden et link til download af pdf-filen til din mailadresse. Tjek derfor at du har oplyst din mailadresse korrekt. Modtager du ikke link til download, bedes du tjekke spam-filteret før du kontakter support@petiteknit.com.

Leveringstiden for din ordre er 1-2 dage i Danmark og 5-15 dage indenfor Europa. Længere leveringstid kan forekomme for ordrer uden for Europa.

Alle afsendte ordrer får et trackingnummer som sendes på mail.

Der afsendes ordrer mandag-torsdag, medmindre disse falder på en helligdag/lukkedag.
Ordrer afgivet i weekend eller på helligdage bliver afsendt førstkommende hverdag (mandag-torsdag).
I forbindelse med ferier og helligdage kan der opstå længere leveringstid.

Hvis ikke andet er angivet er kunden ansvarlig for at betale eventuel told eller andre importgebyrer ved levering.

Fragten bliver beregnet ud fra vægt, og den endelige pris kan ses ved checkout.

 

Udeblevne forsendelser

Har du valgt levering til pakkeshop, vær opmærksom på afhentningsfristen. Ved overskreden frist sendes pakken mod gebyr retur til os. Se afsnit om uafhentede pakker.

Ved udeblevne leverancer kontaktes lager@petiteknit.com

 

Beskadiget levering

Er din ordre beskadiget ved levering, skal du kontakte os på lager@petiteknit.com.
Medsend billeddokumentation for den beskadigede ordre.

 

Fortrydelsesret på digitale varer

Ved køb af digitale varer/opskrifter accepterer du samtidig, at dine 14 dages fortrydelsesret på det digitale produkt bortfalder så snart varen er downloadet.

 

Fortrydelsesret på fysiske varer

Der gives 14 dages fuld fortrydelsesret på fysiske varer købt på hjemmesiden, medmindre andet er aftalt eller fremgår af din ordre. 14 dags perioden gælder fra den dag, hvor ordren er leveret.

Ønske om fortrydelse skal meddeles os senest 14 efter leveringen og være os i hænde seneste 14 dage efter, vi er informeret om din brug af fortrydelsesretten.

Ønske om brug af fortrydelsesret kan sendes på mail support@petiteknit.com eller ved at udfylde formularen her. Benyttes formularen sender vi en bekræftelse på modtagelsen af ønsket uden unødig forsinkelse.

Alle eventuelle returneringsomkostninger afholdes af kunden selv. Dette inkluderer eventuelle omkostninger forbundet med toldbehandling, hvis ordren returneres fra et land uden for EU. Returpakker fra lande uden for EU skal markeres tydeligt med ”Good returned”.

Varer, der ønskes returneret, skal være ubrugte og i original, ubrudt og intakt emballage.

Forsendelser sendt til pakkeshop/pakkeboks modtages ikke/afhentes ikke og betragtes ikke som gyldig brug af fortrydelsesret.

Ansvaret for de returnerede varer overgår først til PetiteKnit ved bekræftelse af modtagelse på returadressen. Returvarer sendes forsvarligt indpakket og sendes som sporbar pakke, hvis du ønsker sporing og bekræftelse på at returvarerne er modtaget. Din forsendelseskvittering er din dokumentation for, at returvarerne er afsendt og overdraget til fragtfirma.

Hvis du returnerer den fulde ordre, refunderer vi det fulde beløb for de fysiske varer, herunder leveringsomkostninger. Har du valgt en anden leveringsmetode ved bestilling end vores billigste standardlevering, refunderes kun et fragtbeløb svarende til prisen for vores billigste standardlevering.

Beløb tilbagebetales kun til det betalingsmiddel, der er benyttet ifm. køb.

 

Varens stand ved returnering

Du hæfter for den forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og funktion. Dette betyder, at du må prøve varen på samme måde, som hvis du handlede i en fysisk butik.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragtes den som brugt og af forringet værdi. Dette betyder, at du ved fortrydelse af købet får en mindre del eller intet af købsbeløbet retur. Det er op til PetiteKnit at vurdere varens stand.

 

Uafhentede pakker

Uafhentede pakker eller pakker, hvor der er nægtet modtagelse, betragtes ikke som gyldig brug af fortrydelsesret. Uafhentede pakker og pakker, hvor der er nægtet modtagelse, fratrækkes returneringsomkostninger fra det beløb, der tilbagebetales, når vi modtager ordren.

Beløbet refunderes ved modtagelse af pakken.

Var returneringen af pakken en fejl, kontaktes support@petiteknit.com.

 

Reklamationsret

Der gives 2 års reklamationsret på produkter i henhold til den danske købelov. Reklamationsretten gælder for alle fejl i materiale og fabrikation.

Reklamation vedr. fejl og mangler skal meddeles til PetiteKnit i rimelig tid efter varens modtagelse.

Her anses max. to måneder som rimelig tid, medmindre andet er aftalt.

PetiteKnit dækker returneringsomkostningerne i rimeligt omfang, hvis reklamationen er berettiget.

Vi forbeholder os retten til at afhjælpe en mangel eller erstatte med en ubeskadiget vare fremfor at betale købsbeløbet tilbage. Det vil sige, at din vare bliver repareret, eller du vil få en ny vare tilsendt som erstatning for den, der reklameres for, såfremt din reklamation er berettiget.

Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, der er opstået på grund af forkert brug, forkert vask og pleje af tekstiler, manglende vedligeholdelse eller almindeligt slid. Ved reklamation, fejl og mangler kontakt os på:

PetiteKnit
Børglumvej 13, 1.
8240 Risskov
E-mail: support@petiteknit.com
Telefon: +45 42707217

Reklamationer modtages ikke, hvis disse er sendt på efterkrav eller sendes til pakkeshop/pakkeboks.

Returnering af varer uden foregående kontakt, betragtes ikke som gyldig brug af reklamationsretten.

 

Forbrugerbeskyttelse

Læs mere om din beskyttelse som forbruger, når du køber via en PensoPay-betalingsløsning: https://pensopay.com/mere/forbrugerbeskyttelse/

 

Forbehold

Vi tager forbehold for trykfejl, tastefejl, udsolgte varer samt moms- og afgiftsændringer. Tilbud gælder så længe lager haves.

var tilføjet til kurven