Skip to content
Kurv
Køb nu
Log ind
Søg på produkter på vores side
Se mere

Tilgængelighedserklæring

Hos PetiteKnit stræber vi efter at gøre vores hjemmeside tilgængelig for alle og sikre en problemfri og inkluderende digital oplevelse uanset udfordringer. Vi arbejder derfor aktivt og løbende mod overholdelse af Web Content Accessibility Guidelines (WCAG) 2.1 Level AA, den globalt anerkendte standard for webtilgængelighed.


Vores indsats omfatter:

  • Webtilgængelige Designprincipper som læsbar tekst og tilstrækkelig farvekontrast i alle digitale oplevelser.
  • Teknologisk Kompatibilitet hvorved vi sigter mod at sikre kompatibilitet med skærmlæsere, tastaturnavigation og andre hjælpemidler.


Proces

Da tilgængelighed er en proces, ikke en engangsforanstaltning, arbejder vi kontinuerligt med evaluering ved manuelle tests, løbende forbedringer og en integrering af tilgængelighed i designprincipperne for nye funktioner og indhold.


Vi er opmærksomme på, at dele af webstedet stadig ikke er helt tilgængelige.

Indhold, der ikke er tilstrækkeligt tilgængeligt, omfatter:

  • Da hjemmesidens primære sprog er dansk, er linktekster og alt-tekster til billeder for nuværende også på dansk. Vi arbejder løbende på at oversætte disse.
  • Sprogvælgeren kan ikke i tilstrækkelig og tydelig grad benyttes ved tastaturnavigation. Dette er en udfordring vi arbejder på at løse.


Feedback

Det vigtigste for os er at hjemmesiden fungerer i praksis, og vi modtager derfor meget gerne feedback om tilgængeligheden på petiteknit.com. Hvis du oplever problemer eller har forslag til forbedringer, bedes du venligst sende e-mail til support@petiteknit.com.

Hvis muligt bedes du inkludere:

  • En beskrivelse af problemet
  • Hvilken side eller funktion der er tale om
  • Hvilken type enhed, browser og eventuelt hjælpemiddel der benyttes
  • Eventuelle skærmbilleder eller andre hjælpemidler, der kan tydeliggøre problemet


Sidst opdateret: 13. juni 2025

var tilføjet til kurven