This page is for approved wholesale customers only.
Log in to your account | Contact us to request a wholesale account.
Log in to your account | Contact us to request a wholesale account.
Denne opskrift er på dansk.
Frankie Sweater Junior strikkes oppefra og ned med raglanudtagninger på bærestykket. Der strikkes vendepinde i nakken for at lave halsudskæring. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde eller med Magic Loop-teknik. Frankie Sweater Junior strikkes med smalle striber i flere farver eller en enkelt farve.
Størrelsesguide
Frankie Sweater Junior bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 20-23 cm i forhold til brystmålet. Størrelserne 1-2 (2-3) 3-4 (4-5) 5-6 (6-7) 7-8 (8-9) 9-10 (10-12) år svarer til et brystmål på omtrent 53 (54) 56 (57) 59 (62) 64 (68) 72 (78) cm. Målene på den færdige sweater er angivet på forsiden af opskriften (bemærk, at disse mål kun gælder, hvis strikkefastheden overholdes). Hvis du/modtageren fx måler 59 cm rundt om brystet, bør du strikke en str. 5-6 år. En sweater i str. 5-6 år har overvidden 82 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 23 cm. Hvis det målte brystmål afviger fra aldersguiden, bør du være opmærksom på at tilpasse længderne til den person, du strikker til. Det samme gælder, hvis barnet er lavere/højere end gennemsnittet.
Størrelser: 1-2 (2-3) 3-4 (4-5) 5-6 (6-7) 7-8 (8-9) 9-10 (10-12) år
Mål: Overvidde: 73 (76) 78 (81) 82 (87) 90 (92) 97 (102) cm
Længde: 36 (38) 42 (43) 45 (48) 49 (50) 52 (53) cm
Ærmelængde: 22 (25) 27 (28) 29 (31) 32 (34) 36 (38) cm
Strikkefasthed: 23 masker x 36 pinde i glatstrik på pind 3 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 3 mm (40 og 60 cm), strømpepinde 3 mm
Materialer: Bundfarve: 200 (200) 250 (250) 250 (300) 300 (350) 350 (350-400) g Double Sunday fra Sandnes Garn (50 g = 108 m)
Stribefarve: 50-100 (100) 100 (100) 100 (100) 100 (100) 100-150 (150) g Double Sunday fra Sandnes Garn (50 g = 108 m)
Sværhedsgrad: ★ ★ ★ (3 ud af 5)
Se klassifikationen af sværhedsgrad her.
Den mangefarvede Frankie Sweater Junior er strikket i Double Sunday fra Sandnes Garn i farven Almond [2511] med striber i Double Sunday fra Sandnes Garn i farverne That orange feeling [3819], Perfect purple [5012], Pineapple [2013], Green tea [9533] og Flamingo [4604].