Festival Kjole Junior strikkes oppefra og ned. Halskanten ombukkes og strikkes ned, og der strikkes vendepinde for at forme halsudskæringen, hvorefter der strikkes udtagninger jævnt fordelt på det runde bærestykke. Striberne strikkes med en teknik, der giver bobler.
Størrelse: 7-8 (8-9) 9-10 (10-12) år
Kjolens overvidde: 75 (79) 86 (86) cm
Længde: 64 (66) 72 (77) cm målt midt bag uden halskant
Strikkefasthed: 28 masker x 40 pinde i glatstrik på pind 3 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 2,5 mm (40, 80 og/eller 100 cm), rundpind 3 mm (40, 60, 80 og/eller 100 cm), strømpepinde 2,5 og 3 mm
Garnforslag: 300 (350-400) 400 (450-500) g Sunday fra Sandnes Garn (50 g = 235 m) til bundfarve, ca. 60 (60) 60 (60) g Sunday fra Sandnes Garn (50 g = 235 m) til striber
Den hvide Festival Kjole Junior er strikket i Sunday fra Sandnes Garn i farven Almond [2511] med striber i farverne That orange feeling [3819] og Sailor in the dark [5581].